torsdag den 29. december 2016

Gyngeture




Gyngeture er næsten obligatoriske her i hytten. Når nogen ikke sover lur, kan vi hvile, kigge på himlen og praktisere det der "nærvær". På dagens gyngetur havde vi selskab af to hunde opkaldt efter mine fætre Marius og Villads, som knægten er ret stor fan af. Skeptisk mor funderer lidt over hvorvidt hunde kan lide at gynge. Asles hunde kan altså godt lide at gynge. For deres ben er så tykke at de ikke falder igennem nettet på gyngen! Det er Klart. 


Hundene, der var af den usynlige slags jovist, var med os hele dagen. De var liiidt svære at styre i blomsterbutikken. Men ingen havde givet noget svar, da jeg forsøgte at forhøre mig om hvorvidt hunde var velkomne i biksen. De er altså normalt ret lette at have med rundt, så jeg gav det et skud. Jeg ville jo gerne tage hensyn til eventuelt emsige typer, da de alligevel viser sig at være mere legesyge end forventet, og dedikeret mortype kalder på og snakker til alle 3, Asle, Marius og Villads that is. Nogen kiggede lettere tvivlsomt og ingen fattede tydeligvis helt hvor sjovt det var. Alle var glade da vi forlod butik.

Må dog erkende at jeg lige i dag er glad for, at det var de lidt uopdragne usynlige hunde vi havde med, og ikke ungens foretrukne usynlige øl.. "MOAAAR HOLD LIGE MIN ØL MENS JEG RUTCHER".  Blomstertyperne havde ca helt sikkert bedt mig høfligt og bestemt om at forlade butikken ved synet af min c-formede fremstrakte hånd i følge med spørgsmål om, hvor jeg måtte stille knægtens øl.. 
Ud kom vi da til sidst, og med kriminelt mange grønne planter. Jeg mangler grønt💚! Potteplanter er dagens metadon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar