fredag den 13. maj 2016

Nu er jeg en børnehavedreng så jeg kan selv

Det kan vær rigtig svært for et barn at flytte institution. Men det kan også være rigtig let, hvis det er et godt sted man kommer til. 

Sidstnævnte ser heldigvis ud til at være den model vi benytter os af!


Men hold nu op et dilemma at stå i. Man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får. Drengen havde det ikke godt hvor han var, men ville det mon blive anderledes et nyt sted? Jeg er ikke den mor, der overser mit barns mistrivsel, og gudskelov for det. 
Kunne jeg have ønsket mig et andet tidspunkt til indkøring, en lige de her uger... Tjo. I teorien er det vel ikke lige det bedste tidspunkt. Jeg har haft ca ingen fritid, fordi hans dage har været så korte. Men vi har bare klaret det så godt. Og som det vist er kommet frem på insta, har vi faktisk bare haft det rart. 

Alt er forløbet helt ukompliceret. Han er glad og stolt og er vokset en halv meter. Nu er jeg en børne-havedreng så jeg kan selv... Ja tak siger mortypen! Han er fanme en god dreng. Og jeg kan ikke komme op med nogen kæk måde til at sige, hvor afsindig rart det er, at han også bliver set sådan af de personer, der tager sig af ham i hans hverdag. Det er en helt anden dreng jeg henter om eftermid-dagen! Han er så glad. 

1 kommentar:

  1. Hej Marie, det her er egentlig mest en kommentar ovenpå dit sidste indlæg - jeg vil bare sige HVOR ER DU SEJ! Jeg har haft SÅ meget mere ondt af mig selv over SÅ meget mindre ting. Respekt og hatten af!

    SvarSlet