torsdag den 7. april 2016

Materialist med forbrug der går i nul?




Med min nuværende titel som studerende på sygemelding uden indkomst kunne man fristes til at stresse over den økonomiske situation. I øvrigt uden mulighed for at give en fuckfinger til halvfærdig afsluttende opgave, og hoppe på kontanthjælp hvis man skulle få den salgs tilbøjeligheder, da jeg nu sidder som boligejer. Men kistebunden er ikke tom, og jeg et meget begrænset forbrug, på trods af at sidste uges Goya-blær på insta kunne tyde på det modsatte. Jeg fik banket en solid opsparing op under min barsel. Hvem gør det? Jeg er ret god til at smide penge efter de rigtige ting og sindsygt mange af de ting jeg ejer har enten kostet ingenting eller næsten ingenting. De få ting der så til gengæld koster absurd meget holder en evighed og bidrager så i øvrigt til at begrebet livskvalitet rent faktisk eksisterer i min verden uden negativt fortegn. For jeg er materialist. Jeg elsker ting. Smukke ting og ting der bevæger mig. Men værdi har intet med anskaffelsespris at gøre. 

Når man mestrer rotationsbegrebet kan man næsten holde sit forbrug i nul. Købe brugt, bruge i en periode og sælge videre til ca samme pris. Jeg holder ikke regnskab. Men et eller andet gør jeg rigtigt, siden det hænger sammen. 

Noget giver overskud. Veninde solgte ud af lyngby stel. Gud hvor er jeg glad for de tallerkener! Hver eneste dag. Og de kan gå i mikroovnen modsat min tårnhøje stak tallerkener fra Aluminia. Komplet sæt Hvid Riflet stod kun på hylden, netop til brug i mikroovn, og nu kunne de ryge videre til nogen der værdsatte dem. Den slags er let at omsætte. For nu at fjerne filteret vil jeg afsløre resultatet af lidt hurtig hovedregning, der giver overskud på 1800 for udskiftning af tallerkener. Måske er det bare fordi jeg bedre kan lide ting der er gamle og smadrede frem for nyproduceret lettilgængeligt design, som det vist var tilfældet med udskiftningen af køkkenstolene og også for de nye altanmøbler. Hmm

Ind i mellem har jeg en indre kamp med min idealisme. Kan jeg tillade mig at sælge ting dyrere end det jeg har erhvervet det for, ting der er klunset fx? Jeg har stor respekt for de der tjener penge på det, der er intet galt i at gøre benarbejdet for os andre der ikke har tiden. Jeg bidrager til markedet for brugte ting, sådan overbeviser jeg min indre idealist. Denne rotationstilgang er netop kun mulig fordi der er brugere der smider deres ting til salg og køber andre. Og jeg synes jo grundlæggende det er en ret smart ting at  der er kommet så mange platforme til rotation af alle mulige sære ting.

Når der er lidt overskud ind i mellem, giver det plads til de ting der giver underskyd. Ting skal bruges og livet skal leves rundt om dem. Hvorfor købe en flot kjole, hvis der ikke skal spildes rødvin på den? Pyt. Men det har jeg altså først lært som voksen, vist nok noget der fulgte med da jeg blev mor? At sige "pyt". Også at mene det! Når unge taber ny smuk retroskål købt lidt for dyrt hos lokal marskandiser. Den var flot, jeg var glad for den mens jeg havde den, og der kommer noget nyt! Pyt! I øvrigt er det løgn det med ungen. Som regel er det mig selv der taber ting, jeg er sindsygt klodset. Men ville i teorien heller ikke ærgre mig hvis han havde gjort det. Det lover jeg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar