mandag den 25. april 2016

Køkkenrenovering del 1

Jeg har aldrig helt haft det godt med køkkenet. Størrelse, indretning, lysindfald, funktion og den slags er perfekt. Elsker at sidde der. Men nu skal der ske noget! Alt skal nok laves om, men i passende små portioner ad gangen. Da altanen blev sat op, fik det sat gang i mine tanker, og nu er overskabet over vasket blevet erstattet med passende ramponeret model. Den slags er ikke noget man lige kan klare alene. Hvor end jeg gerne ville.
Københavnerskabet er virkelig urimelig tungt! Og jeg har hverken nok hænder eller styrke til at jonglere rundt med det selv. Kan nogen selv den slags? Man skal da være to til sådan noget ikke? Hvis der havde været en ikeamanual, er jeg sikker på de havde anvist 2 personer til udførslen. Det vrimler desværre ikke med stærke mænd i mit liv for tiden, og slet ikke nogen der kommer forbi i tide og utide for at sætte køkkener op - mens ungen er i vuggestue.

Heldigvis fik den tilpas anmasende del af min personlighed taget over for en stund, og overtalt verdens bedste overbo til at give mig en hånd. En lørdag... lige oven i drengens middagslur. pis. Alt endte dog med at gå op i en højere enhed, da min far trådte til at kørte en tur med ungen. Det havde virkelig ikke været rart, hvis 3-årrig havde været hjemme. Projektet viste sig nemlig at være en del mere omfattende end først antaget. Men alt blev godt til sidst! Nu skal jeg bare lige tøjle min perfektionisme og lappe rundt om skabet med en omgang klatmaling. Så må det blive spartlet ud engang, jeg vil gætte på om 3-4 års tid...

4 kommentarer:

  1. Dét skab er jo 100 gange bedre end det der var der før! Jeg kan godt forstå du ville have det byttet ud - også selvom det skulle vise sig at være lidt besværligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nogen kan ikke forså jeg har brokket mig over mit køkken. Det var jo bare hvidt... Men her er altså et godt eksempel på, at hvidt ikke hjælper på alting.

      Slet
  2. Super super flot Marie. Tænk jeg har sådan et skab stående i kælderen, min mand synes det er rædselsfuldt så det kommer aldrig til at hænge i køkkenet.... øv bøv
    Men det er faktisk synd at det ikke hænger, og jeg tænker at det ku give luft i kælderen, så jeg vil da se om han ikke vil hænge det op dernede!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Libbie, for lige at huske mig på, at det også kan være lidt fedt ikke at have en, man skal blive enig med. Haha. Du må klart få det op at hænge. Har ham manden nedlagt veto i hele hjemmet, eller kan du få det listet ind i et andet rum end køkkenet måske?

      Slet