tirsdag den 8. december 2015

Mor, tag et billede af min støvle!




Jeg bliver fanme glad af mit kamera. Kamera og ikke telefonkamera! Man skal holde fast i de ting man finder glæde ved, for det er sgu da det vigtigste. Basta.

Jeg blev virkelig overrasket! På det rigtig fede og boblende måde. Da jeg stod med mit kamera i hånden i går. Men hold nu op hvor er det jo bare meget lettere med den skide telefon. Swipe op - Bang. Kontra fiske klods op af taske, af med dæksel, sikkert ned i lommen med dæksel, tænde, indstille objektiv, fokusere und so weiter. Og billederne hopper ikke på insta, blog og facebook af sig selv. Der er vi også ude i en længere proces, der blandt andet inkluderer 15 minutter til at lede efter usb-kabel...

De fleste af mine yndlingsbilleder er taget med min telefon, der sagtens kan tage enormt gode billeder. Forskellen ligger i den fordybelse, jeg lægger i processen, hvor jeg lader tiden gå i stå. Det er nok lige gået op for mig, at glæden kommer FORDI det ikke er så skide let og hurtigt. Øv, for jeg kan sjældent tillade mig selv denne fordybelse. Ungen bliver ikke sat på pause bare fordi mor vil stå og glo på en skide krog på en murstensvæg i 5 minutter.

Jeg bliver glad, når tiden går lidt i stå

Ingen kommentarer:

Send en kommentar