onsdag den 11. juni 2014

Hæklede Klovne







Jeg kender Mette fra Instagram. Eller altså, jeg kender hende ikke rigtig, for hun bor i Sønderborg. Men Mette er på barsel, og er gået igang med at lave de fineste klovne. Jeg spurgte om hun havde lyst til at gæsteblogge her på fabrikken, da jeg gerne ville vise klovnene til jer! Så der er blevet taget en god stak billeder til mig, og jeg vil overlade ordet til Mette:

Ideen til Wendelboe-klovnen fik jeg under min barsel. Som så mange andre mødre på barsel gik jeg ture med barnevognen, drak spandevis af kaffe og skiftede uendeligt mange bleer. Men det var stadig ikke nok til at fylde de mange timer ud, når babyen sov og kæresten var på arbejde. På et tidspunkt fandt jeg en gammel hæklenål i en genbrugsbutik og gik igang med at hækle. Jeg havde en ide om, at det kommende babyværelse skulle være prydet med fint og smagfuldt legetøj, som også ville kunne holde til at blive leget med. Men sådan noget legetøj kostede mange penge. Og derfor gik jeg igang med selv at producere det. Wendelboe-klovnen tog sin endelige form efter mange “prøveklovne”, hvor jeg eksperimenterede med størrelse, form, farve, forskellige garnkvaliteter, fyld og ikke mindst klovnens ansigtsudtryk. Resultatet blev en ca 17 cm høj Wendelboe-klovn hæklet i en bomulds/acrylblanding af god kvalitet. I bunden er der plastikgranulatkugler, så den ikke vælter, og inden i klovnens mave er der en bjælde, så den er sjov at lege med for de små. En fin detalje er kravens guldkant. Ansigtsudtrykket er feminint og uskyldigt; de nedslåede øjne og de blussende kinder får den næsten til at se lidt genert ud, synes jeg. Jeg hæklede et par klovne til min datter, men hurtigt kom jeg også igang med min lille klovnekiosk på instagram, hvor jeg tager imod bestillinger. Mange af de Wendelboe-klovne, jeg har hæklet, er blevet brugt som barsels- eller dåbsgaver. Men flere har også købt klovnen for at have den stående fremme i stuen. For at gøre klovnen personlig, broderer jeg gerne modtagerens navn med korssting på klovnens tykke mave.

Er de ikke bare søde! Klovnene koster i øvrigt 150 plus porto og kan købes i hendes klovnekiosk (fedt ord!) eller ved at kontakte hende på mail (wendelboe.shop@gmail.com).

4 kommentarer:

  1. Øj hvor er de bare søde :)

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare søde og flot hæklet:-)

    God historie med barselsgaven og historien bag dukkerne.
    Godt indlæg.

    Hilsner fra Tina
    mor til en kreativ ung sjæl www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
  3. De er bare SÅ søde ! OG ikke noget man har set før . Thumbs up for ideen

    -Trine K.
    Fanrikkenby.k.blogspot.dk

    SvarSlet