onsdag den 23. april 2014

Hækleklub



Mange tak for jeres interesse ang. min forespørgsel på testhæklere i indlægget her.

Tanken med testhæklerne er, at jeg godt kunne bruge nogle andre øjne til at læse og prøve mine opskrifter igennem for eventuelle fejl samt forslag til forbedringer. Desuden skal jeg bede om et billede af det færdige produkt, så jeg kan se om produktet falder ud som jeg havde tiltænkt det. Alt i alt for at kunne give jer læsere en bedre kvalitet i opskrifterne. Da mine opskrifter jo er gratis, er det ikke noget jeg kan give betaling for, men det er en dejlig hjælp!

Jeg er overvældet over hvor søde i er til at melde jer på banen, hvilket har givet mig en ny ide! Nemlig at poste et indlæg med billeder af alle de modeller, i får lavet, når i hækler en given opskrift igennem. Og jeg linker selvfølgelig også, hvis i selv blogger! Derfor skal jeg også have lov til at poste de billeder i sender mig.

Det er 100% frivilligt at være en testhækler hos Maries Fabrik, og man kan til en hver tid trække sig, eller springe en opskrift over, hvis det givne tidspunkt ikke passer.

Jeg forestiller mig, at jeg gerne vil have en form for deadline, af hensyn til at få samlet billeder til det ovennævnte indlæg. Hvor lang en deadline synes i er passende? en uge, 14 dage, 1 måned? Opskrifterne er jo som regel ret simple og hurtige.

Hvis du også har lyst til at blive testhækler hos Maries Fabrik, kan du sende mig en mail på marieerenbjerg(a)gmail.com

1 kommentar:

  1. Jeg synes 14 dage, så man ikke når at blive presset af det :-)
    Mvh. Janni

    SvarSlet