mandag den 10. marts 2014

Vi har brug for et stort plastik-skrumle-monster med høje lyde!!

Jeg har tidligere snakket lidt om at gå på kompromis med indretningen af hensyn til børnene, for når der flytter en lille en ind, bliver det rokeret godt og grundigt rundt på prioriteterne. Sikkerhed er selvfølgelig det aller vigtigste, men barnets interesser har virkelig også meget at skulle have sagt. Der findes rigtig meget sødt og flot legetøj i træ og stof, men hvis ikke det er det, der underholder barnet, så er pengene brugt bedre et andet sted. F.eks. på nogle pæne ting til dig selv!

Min dreng Asle gider bestemt ikke lege med hvad som helst, og når man som jeg er førstegangsmor, er det virkelig svært at vide hvilke typer legetøj de interesserer sig for i de forskellige alderstrin. De sidste to måneder (9-11 mdr) har voldt mig allerflest problemer, da han kræver underholdning konstant.

Det var en stor kamel at sluge, men jeg måtte til sidst erkende at vi havde brug for "et stort plastik-skrumle-monster der kunne sige lyde". Hvad som helst, der kunne underholde drengen bare 5 min, så jeg ikke konstant skulle være på! Jeg har købte et aktivitetsbord i mødrehjælpen, og det har simpelthen været genialt! Det er grimt som et ondt år, men drengen elsker det. Det har udviklet hans balance, da han rejser sig op ved det, og går rundt om det. Han har desuden tålmodigheden til at trykke på knapperne og pille ved dimserne, da han samtidig skal bruge sin krop. Han har derfor taget et ordentligt udviklingsspring i sin finmotorik, forståelse og koordinering. Nu er han så begyndt at kravle helt op og stå på det, hvilket moren her ikke er helt begejstret for - det var det med sikkerheden ikke ;-)

Har i kun pænt legetøj hjemme hos jer?

5 kommentarer:

  1. Jeg havde slet ikke overvejet, at sådan et bord kunne styrke barnets balance - det er jo drøn smart! Måske skulle vi investere i selvsamme til vores søn. Ikke fordi den er særlig pæn, men hey, hvis det giver skub i udviklingen er den acceptabel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej pæn, det er den virkelig ikke. Men plastik, pangfarver og høje lyde, det er det de unge vil have ;-) Alt hvor de kommer lidt op i højden er et hit her!

      Slet
  2. Vi har også så meget plastik legetøj der siger høje lyde - og der er altså bare mere populært end det "pæne" legetøj. Men sådan er det - kan nikke genkendende til alt i dit indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh Tina, det er godt at høre at det ikke bare er hos os :-) Og i længden er det jo altså det der er afgørende. Man kommer ikke så langt med en masse legetøj, de ikke gider lege med.

      Slet
  3. Her har det været en blanding af træ, plastik, nyt og brugt. Det hele er jo kun i en periode - så må tingene videre eller pakkes væk. Har lidt ondt af de børn der kun må lege med naturfarvet trælegetøj, fordi det passer bedst ind i indretningen - så her har også været rigeligt med plastik. Andre hits har været duplotog og zoo - store gulvpuslespil - trækøkken med hæklet "mad" - og masser af bøger....

    SvarSlet