fredag den 14. februar 2014

Gode venner // Heldigvis

Det er aldrig til at vide, hvordan hunden tager det, når der kommer et nyt lille menneske ind i familien. Min hundeprut Luna bor hos mine forældre, så det har ikke fyldt så meget hos os i hverdagen. Selvom Luna er en meget godhjertet og rolig hund, har jeg været totalt på vagt hver gang hun har været i nærheden af Asle. Da han var mindre var hun fuldstændig ligeglad med ham. Kan han kæle med mig - Nej, kan han spises - Nej. Så er jeg ikke interesseret!

Nu hvor Asle fylder mere og kravler rundt på "hendes gulv", har hun opdaget at han er et menneske og ikke bare en klump. Asle jagter hende rundt nogle gange, skubber til hende, når hun ligger i sin kurv og hiver hende i pelsen. Hvis Luna ikke gider, så flytter hun sig, men hun har ikke gjort nogle tegn til at vrisse af ham. Jeg er stadig på vagt hele tiden, det bør man vel være, synes jeg. Men hvor er det dog en lettelse at de trives med hinanden.

3 kommentarer:

  1. Vi har selv haft en Cairn, og det er bare nogle skønne små væsner :) Vores accepterede fint Villum, men var dog ikke så hensyntagen og ret vild, men tror aldrig hun ville snappe! Men ja det er så absolut den voksnes ansvar at være obs. Ikke hundens :)

    www.blueeyedflower.dk

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt.
    Svigerfamilien har hund her og jeg er også total på vagt. Det synes jeg også man bare skal være!
    Kh og hvor er de søde begge to:-)

    SvarSlet
  3. Jeg er også en sucker for en hund herhjemme. Alene pga de tre (to)vilde børn, har jeg ventet med at foreslå manden det. Det er så vigtigt, at hunden klarer mosten uden af få pip.
    Det ser så hyggeligt ud med de to - måske det ikke er så slemt, når de er helt små..? Jeg forstår godt, at Asle er vild med Luna :-)

    SvarSlet