onsdag den 22. januar 2014

Working Mama Project

Jeg undgår helst at poste et indslag både på facebook og bloggen samme dag, men jeg glæder mig simpelthen SÅ MEGET at jeg ikke kan lade være med at dele det med jer begge steder. På fredag får jeg nemlig besøg af Shøle B. Offenbach og hendes kameraudstyr. Asle og jeg skal foreviges i et foto til hendes Working Mama Project, en coffee table bog med smukke billeder af ammende kvinder. I kan følge projektet på facebooksiden, men for at bogen bliver en realitet, skal der samles en sjat penge sammen. Shøle har netop startet en crowdfunding, hvor man kan give et større eller mindre bidrag fx 25 kr! Jeg håber virkelig der bliver samlet nok sammen, og vil meget gerne opfordre jer til at støtte projektet og sprede budskabet ;-)

Jeg har elsket at amme Asle og gør det fortsat nu hvor han er 9 mdr. Men jeg har også som ammende mor følt mig ramt at den ammedebat, vi ramlede ind i her i foråret, netop som jeg havde født. Det blev legitimt at se ned på kvinder der ammer, hvilket jeg desværre mødte flere gange, og som nybagt mor, har du ikke brug for andre udefra, der pirker til din usikkerhed. Nu er den storm heldigvis stilnet lidt af, men jeg er rørt og stolt over at være en del af dette fotoprojekt, der viser det smukke i amningen.

5 kommentarer:

  1. Det lyder som et spændende projekt, som jeg glæder mig til at se resultatet af ;) Jeg har også elsket at amme min søn på snart 7 mdr. Men nu er det vist slut med det. Han har i et par uger virket uinteresseret i brystet og vågnet mange gange om natten og været urolig. Så nu får han flaske (lidt underligt, jeg forsvor aldrig at eje en sutteflaske og en brik MME) og søvnen er blevet meget bedre.... Men jeg synes alligevel der var noget magisk over det amning. Det gav et tæt forhold til mit barn og jeg kan være lidt trist over at det er slut, samtidig med at jeg glæder mig over at bruge en almindelig god bh igen. -Og så kan jeg også ærgre mig over at min venindes kusine valgte amning helt fra, uden hverken at have prøvet det eller bare givet det en chance.... Men den ammedebat er et farligt område, så er det fedt med noget mere fokus på det :) Du er SEJ!

    SvarSlet
  2. Fantastisk projekt. Jeg er mor til fire og har haft ammebørn de sidste 11 år. Da jeg for 11 år siden fødte min datter kunne jeg amme alle steder og mødte kun anerkendelse i det offentlige rum. Nu forventes det, at man går afsides med sin for at amme sin baby, efter min mening et kæmpe tilbage skridt.
    Glæder mig til bogen!
    Anne Madsen

    SvarSlet
  3. Du kan tro jeg glæder mig ligeså meget til at forevige din smukke tid med Asle! :)
    Ann: Ja, det er virkelig ærgeligt at nogen mødre vælger amning helt fra uden at have givet den en chance... De er slet ikke klar over de mirakler vi kan skabe igennem vores modermælk!
    Det er jo naturens gang, at vi er udstyret med noget så unikt og betydningsfuld i både moderens og barnets fordel. Men som netop Anne pointerer det, så er det blevet til noget man "bør skamme sig over" i stedet for, at være stolt af at amme sit barn.
    Og nej det er ikke ens betydning med, at man skal rende rundt bare bryster - og i øvrigt kender jeg ingen der har den store interesse for at vise deres bryster frem, de vil blot mætte deres lille kær! - men bliv sat i "skamme hjørne" i det offentlige rum er en meget træls retning at gå i vores samfund!

    Husk at man kan forudbestille bogen og hvis I har spøgsmål eller kommentar, kan I følge mig live på FotoTV mellem 20-21 Der er mulighd for at livestreame det på http://fototvlive.dk/live/

    Vi ses på fredag Marie ;)
    Mvh Shøle

    SvarSlet
  4. Jeg var på skadestuen med min datter for nogle måneder siden. Sygeplejersken tilbød et rum, hvor jeg kunne sætte mig ind for at amme - jeg sagde pænt nej tak og hev babserne frem i det fyldte venteværelse:) Jeg elsker at amme!!! Jeg har ikke selv født min datter, så jeg er så stolt af min krop (og af min egen indsats og tålmodighed), for det at kunne amme sit barn er for det smukkeste i verden! Jeg glæder mig til at se de smukke billeder, I får skabt:)

    SvarSlet
  5. Rigtig god weekend og genialt projekt.

    Meget smukt ammebillede:-)

    Jamen vores samfund af i dag finder hele tiden på nyt som der kan peges fingre af eller nye grupper i samfundet som skal ned med nakken.
    Min datter og jeg sidder sommetider før tv tændes og gætter på, hvem der skal ned med nakken i dag: de syge, dem på SU, tilflyttere, ammende kvinder, de gamle, de farvede......listen er desværre alt for lang.

    Men am du trygt dit barn lige så længe du kan og I begge har lyst.
    Jeg ammede i næsten 3 år. Intet problem, sundt for min datter og mine bryster er super flotte og hænger ikke det mindste.

    De bedste hilsner fra Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet