onsdag den 9. oktober 2013

Det første halve år som Mor

Tillykke til lille Asle, der nu har levet sit første halve år.

Jeg er mor, og det har jeg nu været i 6 måneder. Det føles, som om jeg har fundet min plads, og der er kommet en ro over mig, jeg aldrig havde troet, jeg skulle finde. Livet er absolut intet eventyr med et barn, men perspektivet og prioriteterne ændres for altid. Jeg har flere måneder kæmpet mig igennem søvnløse aftener og nætter med en skrigende og utrøstelig baby. Asle har bestemt ikke været en nem baby. Det er ikke et spørgsmål om at ville eller kunne. For når man har født sit barn, følger der en kæmpe pakke med fyldt med moderstyrke. En power til at finde løsninger og klare det der er brug for. Det er fantastisk at opleve den side af sig selv. Det er overvældende at kunne se livet så klart.

9 kommentarer:

  1. Tillykke med ham. Synes godt nok det halve år er gået super hurtigt!

    SvarSlet
  2. Kære Marie.
    Tak fordi du er ærlig om det at blive mor. Det er en stor udfordring og ingen dans på roser, men samtidig er det også fantastisk. Hvis Asle stadigvæk er urolig om aftenen, så husk at mad, mad og atter mad er det der gør en forskel. Hvis du ammer endnu, så giv ham vælling eller grød som tilskud. Det hjælper!
    Mange hilsner fra en mor til 4 og mormor til 1

    SvarSlet
  3. Det er utroligt... som en der har været mor i en del år efterhånden, kan jeg fortælle dig at man har svært ved at huske hvad man lavede før, fordi det bare bliver en så integreret del af en..

    Tillykke med det første ½ år til dig og Asle

    SvarSlet
  4. Kan kun give dig ret. Det er super hårdt ( Lauritz har heller ikke været nem på søvnområdet!) men også vidunderligt. Livet får nu mening :)

    SvarSlet
  5. Stort tillykke med ham :)

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med det halve år - han er simpelthen SÅ kær, og det er et rigtig fint navn, I er kommet frem til, synes jeg. Og ja, det er godt nok både hårdt og heftigt, men også sindsygt dejligt at ha' de små banditter i ens liv :-)
    Ha' en skøn dag!

    SvarSlet
  7. Tillykke med ham! Et halvt år er en milepæl i sådan et lille menneskes liv. Jeg husker det første halve år med Magne som sindsygt hårdt og udmattende, jeg var konstant træt og pirrelig. Men jeg håber du mærker at det bliver nemmere nu. Jeg synes i hvert fald at det vente efter det første halve år, og så blev det nemmere. For os er der i hvert fald intet der var tilnærmelsesvis så hårdt som det første halve år :)

    SvarSlet
  8. Tillykke med de første 6 måneder! Selvom han måske ikke er nem hele vejen igennem, så er jeg sikker på det har været et halvt år i skønt selskab ;) Og lækre billeder, han er simpelthen så sød (:

    - Anne

    SvarSlet