lørdag den 3. august 2013

Sofahygge


Så er Sigge snart 4 måneder, og jeg kan mærke at alting er begyndt at blive meget nemmere den sidste måneds tid. Han er sover længere om natten (vi har dog stadig en tidlig morgenamning omkring kl 3), han er nemmere og putte både i vognen og i sin seng, og når han er vågen kan han underholde sig selv i længere perioder. Det betyder mere MIG-tid, som er højt værdsat! Jeg har for første gang siden fødslen åbnet et af babybladene i stakken, der bare har ligget og hobet sig op. Sigge lå så over ammepuden og hyggede sig med at kigge på coveres af bladet. Babytæppet var under ham, så der ikke blev savlet på sofaen.

I takt med at han er blevet nemmere, er vi også begyndt at få gang i vores sociale liv igen. Vi har flere gange haft besøg af gæster om aftenen, mens Sigge bare har været let at putte og sovet. Aftnerne har vi ellers haft sat et stort rødt kryds over, da tiden har været reserveret til hysterisk skrigende overtræt baby fra 18-24. Det harmonerede ikke så godt med gæster, øl og musik. Men nu er vi så småt begyndt at blive mennesker igen, og ikke bare forældre. HERLIGT!

Læg i øvrigt lige mærke til hans blå øjne! De er ikke skiftet endnu. Jeg håber sådan han beholder MINE blå øjne, selvom farmand har mørkebrune (der nu også er temmelig pæne ellers). Jeg har læst at øjenfarven kan skifte op til 2-års alderen. Hvad er jeres erfaring med øjenfarveskift?

7 kommentarer:

  1. Min Freja skiftede fra MEGET mørke (nærmest sorte) øjne til klart lyseblå i løbet af hendes første levemåneder. hun er nu 5 mdr. og har stadig de klare blå øjne.

    SvarSlet
  2. Hej Marie. Uden at jeg vil gøre mig alt for klog udi genetik, vil jeg sige, at du med blå øjne vil have genet/anlægget bb. Din mand vil med brune øjne enten have anlægget bB eller BB. Som du kan se, kan han have et gen i første anlæg for blå øjne, men brun vil altid være den dominerende i det tilfælde. Hvis din mand har anlægget bB, har Sigge 50% chance for at få brune øjne. Hvis din mand har anlægget BB, får han 100% brune øjne. Håber det giver mening ;-)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har styr på genetikken ;-) Og jeg mener at Jonas er heterocygot, da hans mor har lysere øjne, der dog ikke er blå. Dette giver 50/50 chance, men mit spørgsmål går mere på, hvad folk har af praktiske erfaringer med øjenfarveskift. Nogle børn der havde helt blå øjne i et år for derefter at skrifte til brune f.eks.

      Slet
  3. Jeg har grønne øjne, min mand brune. Jeg var overbevist om, at vi ville få børn med brune, da brun skulle være dominerende. Begge vores børn har fået blå øjne (3+6 år;)

    Hilsen fra
    Sanne

    SvarSlet
  4. Hej Marie
    Jeg har ikke den store erfaring med øjnene... Men kan da se at vi har født ca samtidigt. Vores Magnus er frav28/3 og WAUW det er så dejligt og tiltrængt den tid de kommer til netop nu, hvor vi mødre -og fædrene -får MIGtid igen:-)
    Kh Jonna...og ang. øjnene så er de pt blå her, men moderen kunne godt håbe de landede i det brune;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også lagt mærke til, at din Magnus måtte være ret tæt på min lille gut. Vi må se hvor de ender med øjnene.

      Slet