tirsdag den 26. marts 2013

Hæklede Sprutter

Så er jeg også kommet ind i kampen og har hæklet et par sprutter til sprutteindsamlingen, der nu både har en facebookgruppe og egen hjemmeside. Hvis i ikke allerede kender til sprutteindsamlingen, så kan i jo skynde jer at klikke ind på de 2 nævnte links. Overordnet handler det om at de hæklede sprutter foræres til for tidligt fødte børn på landets 17 neonatalafdelinger, og at de snoede ben kan være gode og trygge for de små, der kan ligge og gribe fat om dem som om navlesnoren.


Min plan var, at jeg skulle lave en sprutte til troldeungen, der stadig gemmer sig i min mave, og at de to andre skulle doneres. Men nu nænner jeg ikke at skille den lille familie ad, som jeg har kreeret. Det er jo far, mor og lille dreng, ligesom os lige om lidt, og de skal jo holde sammen! Satans hormoner... Så jeg må hellere se at få lavet lidt flere, der i stedet kan blive sendt afsted.

Jeg har ikke brugt gruppens opskrift, men i stedet lavet hovederne mere runde og med en lille tip ovenpå. Benene har jeg også lavet i lidt forskellige variationer, der snor sig i forskellig grad.

7 kommentarer:

  1. Det er da også en sød lille familie...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dem kan man ikke skille ad ;-)

      Slet
  2. De er da også bare rigtig søde, jeg kan godt lide at hovedet er mere rundt :-)

    Mange hilsener fra Heidi
    www.ehv16.dk

    SvarSlet
  3. Så kule blekkspruter!!!
    Kjempefine!!
    Siri

    SvarSlet
  4. De er da søde ;D

    Har du så startet fra bunden og sluttet i "dutten" på hovedet? (er ikke selv så god til at følge opskrifter, men bedre til selv at prøve mig frem og improvisere lidt. Men synes faktisk de er ret søde med "dut/tip" på hovedet.

    Held & lykke med den lille i mavsen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har startet ved tippen på toppen ;-) Jeg mener jeg lavede en magisk med 4 masker. Startede med at tage 2 masker ud i de første omgange, og dernæst 3 masker ud. Men har også gjort det lidt forskelligt på den grå og den blå, så prøv dig frem ;-)

      Slet