torsdag den 3. januar 2013

Sik Long

Som gravid er det virkelig et dilemma, hvor meget man skal gå ud og ofre på graviditetstøj, der jo kun bruges i en relativ kort periode. Jeg har selv købt 2 kjoler fra ASOS maternity, der er blevet flittigt brugt i december og 2 par jeans fra H&M Mama som jeg stort set bruger hver dag. Men jeg mangler overdele! Alle mine bluser er loose fit og oversize, og min relativt lille næsten 6 måneder gamle babybule forsvinder derfor fuldstændig, når jeg har dem på.


Jeg har 4 nye basic bluser fra Samsøe Samsøe. Modellen hedder Sik Long, har lange ærmer og en relativ dyb udskæring både for og bag. Det er vist egentlig sådan en underkjole-ish model, men jeg rynker den bare lidt op, hvis jeg bruger den til bukser. Den kan give sig ret meget, og jeg er lidt spændt på, om jeg kan passe den hele graviditeten ud. Jeg håber også, at den ikke tager alt for meget form efter maven, så jeg også kan bruge dem efterfølgende, men nu må vi se.


Farverne er Sort, Plum Kitten, Hvid og Asphalt, 2 stk for 400. 

5 kommentarer:

  1. Jeg brugte ikke altid graviditetstøj, da jeg i lang tid kunne være i almindelige bluser. F.eks. tætsidende trøjer og bluser, som bare strak sig, men jeg brugte f.eks. også H&Ms skjorter til kontoret. De er med lidt stretxh og var ret fine under kortærmede kjoler... mandens tøj er nu også en mulighed :-)

    SvarSlet
  2. Det kan du!
    Og den holder formen!! Jeg har to 'long' modeller fra Samsøe+Samsøe, både Sue Long og den langærmet med lukket ryg og de har alle overlevet 3 år og to graviditeter uden at blive løse eller hullede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg rigtig glad for at høre :-) Så er jeg lige endnu mere glad for min nye investering!

      Slet
  3. Du har så meget ret! Her er basistoppene også blevet et hit. Dem de har fra Mbym i Message er lige så gode som Samsøe Samsøes, meget strechy, med lange ærmer og lange så de også an bruges som kjole. Nå, men det gode er, at her kan du få 2 for 300. Jeg har besluttet mig for at jeg skal have mig 2 mere (har 4), og så må det være slut. Og så erhverver jeg mig nogle lækre store chunky cardigangs, som kan spice dem lidt op, og dem kan jeg også bruge bagefter når bæbs er ekstern :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også haft nogle fra MbyM tidligere, men dem jeg havde var ikke ligeså åbne i ryggen - som jeg synes er vældig fint og feminint. Men ellers lyder det til, at de kan det samme. Og måske de findes i nogle lidt sjovere farver også? Mht strik har jeg flottet mig og købt acne raya - der er åben, og derfor også passer fint med mave og teriq vesten fra modström som jeg også bruger åben.

      Slet