onsdag den 11. juli 2012

Cykel

Min elskede gamle cykel, der efter sigende skulle være fra 1920'erne, har nu fået nyt liv. Jeg købte den for en slik, da jeg startede på gymnasiet for ca. 9 år siden. Den gav rigtig gode lårmuskler, for den har ingen gear og er møgtung at køre på, på den gode måde! Men en dag knækkede styret, og siden da har den stået og irriteret mine forældre bag deres carport. Men jeg har stædigt holdt fast på, at den ikke måtte smides ud, selvom de absolut ikke kunne forstå hvorfor.
Nu har jeg fået overtalt dem til, at den må stå og pynte foran deres hus, og jeg har fundet gamle kurve og fine blomster, der kan stå og pynte sammen med den.

Bare jeg havde en forhave... selvom det er lidt svært at forene med, at jeg bestemt ikke synes jeg vil bo i hus.



1 kommentar:

  1. Ej hvor er den smuk og nostalgisk. Det ser da vildt hyggeligt ud, er sikker på dine forældre ikke har fortudt, at du har beholdt den nu :-)

    SvarSlet