lørdag den 21. april 2012

DIY CirkelSættekasse

For et stykke tid siden var Marie Marolle så sød at spørge om jeg ville lave et gæsteindlæg på hendes blog, fordi hun syntes godt om min blog, og gerne ville gøre lidt opmærksom på mig. Så jeg lavede en DIY til hende, og jeg vil også lige vise den her.

Hvis du laver noget ud fra min guide, så smid endelig en kommentar, så jeg kan linke til dig.

Cirkelsættekassen


Jeg samler på skrammel! Jeg elsker nemlig at bruge skral i mine projekter. Det handler derfor om at have en masse skrammel liggende, for så finder jeg lige pludselig den helt rigtige ide, det skal bruges til. Jeg har f.eks. haft disse pap-emballager liggende siden jul, fordi den gode cylindriske form, bare lige var for fantastisk til at jeg kunne smides dem ud.




Jeg er blevet inspireret af Muutos Oto reol 

Og her kommer en DIY-guide 

Dette skal du bruge
 - rørformede emballager
 - hoppykniv og evt. lille nedstryger
 - linial og blyant
 - sandpapir korn 100 og 240
 - papir eller tapet til at putte uden på og saks
 - limstift og evt. kraftigere lim til at sætte rørene sammen til sidst.
 - masking tape (jeg brugte næsten en hel rulle)
 - bånd
 - decoupage lak og pensel
Først bestemmes et dybde til reolen, der passer med at du udnytter dine rør bedst muligt. Husk at der muligvis er en bund der skal skæres af på nogle af dine rør. Mine var 15 cm, 30 cm og 24 cm. Så har jeg bestemt dybden til 7,5 cm. Man kan evt. også lade bunden være, for at give et anderledes udtryk, men da min reol skal stå i et vindue, ville jeg gerne have lyset igennem alle rummene.

Herefter afmærkes de steder der skal skæres.
Jeg savede for med en lille nedstryger, for at lave hul og skar resten med en hoppykniv.
Så skal alle kanterne slibes. Først med lidt grovere sandpapir (korn 100), for at gøre kanterne lige. Derefter med korn 240 for at gøre kanterne helt fine.

Så limes papiret på. Jeg har valgt at bruge det samme papir på alle rør, men man kan sagtens bruge en masse forskellige rester, eller bare 2-3 forskellige. Og man kan putte papir indeni, men da alle mine rør var hvide og fine har jeg bare bevaret det.

Der puttes maskingtape i kanterne for at give en fin afslutning.

Ale overflader lakeres med decoupagelak og tørrer.


Rørene arranges som man ønsker det, mens de ligger på et bord, og der bindes et bånd hele vejen rundt om dem alle - Her er det en fordel at få en hjælpende hånd eller 10, for det kan godt drille lidt! Og man kan med fordel lime dem sammen, for at gøre reolen mere robust. Ellers vil jeg anbefale at man binder bånd 2 gange rundt om hele baduljen.



Håber i tager godt imod min DIY

22 kommentarer:

  1. Virkelig kreativt Marie, super godt lavet!

    SvarSlet
  2. eiiii hvor er den bare fin. Supergod idé og lækker blog du har her :)

    SvarSlet
  3. Så fin og rigtig god diy;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, bare se at komme igang med at samle rør ;-)

      Slet
  4. Fed idé, og god DIY. Er helt vild med målerbånd-papiret!

    /Eva-Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne heller ikke stå for papiret. Det er fra HouseDoctor, og der er også et fint mønster på den anden side.

      Slet
  5. Rigtig sej sættekasse og mulighederne mht opbygning er jo mange. Super idé, tak for tippet :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :-) Og Ja, man kan jo sætte den sammen som man har lyst, og rykke rundt på den efterhånden.

      Slet
  6. God ide. Jeg har også noen rør liggende -kanskje jeg også skal lage en sylinderhylle. Veldig bra how-to.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt min guide kan bruges. Vil gerne se hvad du får ud af dine rør :-)

      Slet
  7. Hvor fedt. Har også en masse skrammel liggende, må ud og se om noget er brugbart til sådan et fint projekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, se at komme igang, og send/link endelig til billeder af resultatet :-)

      Slet
  8. Haha, kan ikke lade være med at genkende mig selv i det med at samle på alle mulige ting. Men det var da en super god idé med rørene.

    SvarSlet
  9. Haps! Den idé hugger jeg. Den kunne jeg godt se på en væg hjemme hos os :)
    Og gid, jeg var bedre til at samle skrald - det er nemlig fantastisk hvad man kan bruge det til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må meget gerne sende mig et billede, når du får den lavet :-) Og det kan altså også godt tage overhånd, det der med at gemme skrald... Har lige fundet en æske med gammelt karamelpapir hjemme hos mine forældre, som jeg engang brugte til kollager, fordi farverne var fine... Men det er altså 10 år siden... Hahah. nu må det hellere ryge ud.

      Slet
    2. Jeg sender et billede, når (HVIS!) jeg får lavet en.

      Haha. Det lyder ellers fantastisk med karamelpapiret :D Jeg har for nyligt fundet ud af at jeg har en større krea- og dimsesamling end de fleste (troede da at ALLE fluks kunne hive glimmer, papir, malling og alt det andet ned, når de lige stod og manglede) - jeg MÅ altså få udvidet med skrald. Så kan det være jeg også kan få brugt glimmeret, mallingen osv. ;)

      Slet
  10. Hej Marie. Rigtig god DIY. Overvejer at lave noget lignende med klæbefolie i træstruktur. Og så måske hænge den på væggen.

    Men det jeg egentlig ville var at sige tillykke med at din DIY er kommet på Apartment therapy! (http://www.apartmenttherapy.com/totally-tubular-storage-maries-fabrik-169896) Jeg synes det er så sejt at en relativ lille dansk blog kan finde vej og blive vist på en af de store internationale blogs. Stort tillykke. Håber det giver dig en god bølge af besøgende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror godt den kan hænges på væggen, men så skal du nok lime rørene sammen.
      Og ja, jeg blev også noget paf, da jeg opdagede at de havde delt min DIY :-) Det er så fedt!

      Slet