tirsdag den 6. marts 2012

Skuffehylder

Her til aften har jeg fået rygget lidt rundt i soveværelset og fået opgraderet mit dullehjørne. Jeg fik ideen med at bruge skuffer som hylder, da jeg ledte efter nogle bogkasse-lignende hylder i et bestemt mål, der lige skulle passe til et hjørne i køkkenet, hvilket ikke var til at opdrive. I stedet fandt jeg nogle dybe skuffer hos Genbyg, der altså lige passede.  
Den lille skuffe med rum er fra Ravensborggades loppemarked, de to større skuffer er fra Genbyg og stammer fra en NoaNoa udstilling. Jeg har limet grønt tapet i bunden - grøn er min yndlingsfarve, hvis nogen skulle være i tvivl.
Saltbøtten indeholder mine kontaktlinser... De ligger jo i saltvand
Samlingen af Chanel neglalak - stillet i farveorden selvfølgelig. Spejlet har jeg arvet fra min farmor, der var en meget fin dame, og jeg glæder mig over at bruge det hver eneste dag. Desuden er jeg ret tosset med at have små nørdede detaljer i mit hjem, som reminder om mit naturvidenskabelige studie - heriblandt laboratorieglasset med mine makeup pensler.

Her er lige et gammelt billede af skufferne i køkkenet, der var mit oprindelige projekt. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal male dem eller komme tapet i bunden eller noget helt tredje. Forslag modtages gerne :-)

3 kommentarer:

  1. Marie Filtenborg14. marts 2012 kl. 16.47

    Fede skuffer, det var da en god idag:)
    Hvad er Genbyg??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie :-)
      Tak for kompliment! Genbyg er et stort genbrugsbyggemarket der ligger på Amager. De har primært byggematerialer som træ, vinduer, døre etc. men også meget andet gøgl, som de samler sammen fra forskellige steder der skal rives ned og sådan. De har en hjemmeside:

      http://www.genbyg.dk/

      Det foregår ved at man kigger tingene igennem på hjemmeside og så reserverer man det. Derefter finder de tingene frem til en i butikken, hvorefter man så kan tage ud og kigge på det. Jeg vil ikke anbefale at man bare tager forbi butikken og kigger, da det er meget rodet stillet op. Jeg har fundet rigtig mange gode ting derude. Nogle af tingene ved de godt hvad de skal have for, men man kan godt være heldig.

      Slet
    2. kig f.eks. under "diverse brugt"

      Slet