onsdag den 17. august 2016

Et bungy jump der lugter lidt af tryghed

Det her kommer lidt i forlængelse af noget jeg skrev om at finde min egen vej, som jeg nu rent faktisk bevæger mig lidt ud af. Dynamik yay! Noget er sket. Jeg har altså formået at flytte mig det først skridt. Det er sket 3 gange på de sidste 14 dage, at er tingene væltet for os, hvor jeg med succes har lavet et U-sving på bunden og hurtigt fået grebet fast i mit fundament igen. Det har ikke taget os den der sædvanlige lille uge at nå op. Nu tør jeg efterhånden tro på det og den slags.

tirsdag den 16. august 2016

At finde sin egen vej

Jeg er igang med at finde min egen vej. Og nu tør jeg rent faktisk udtale mig om, at jeg er på vej. Noget har flyttet på sig i den rigtige retning i løbet af de sidste par uger. Mange ting spiller ind, noget med ferie blandt andet og netværk og tryghed. Tingene tages i sneglefart, og hvor er det dog godt at kunne det, så jeg rent faktisk bevæger mig! Hvis nogen skulle blande sig i hvordan tingene bliver gjort i min verden lige nu, som jeg hører så mange oplever det, når de er knudret ind i den slags kontanthjælps- og dagpengesystemer, som jeg heldigvis ikke ved en skid om, kan jeg garantere at jeg aldrig ville flytte mig en millimeter i den rigtige retning.

torsdag den 28. juli 2016

Gode dage og andre dage

Nogle dage er gode. På den der måde man næsten ikke kan tillade sig at vise på sociale medier af fare for utilsigtet at bidrage til instagram-illusionen. Forestiller mig umiddelbart ikke, at mit liv fremstår hamrende idyllisk? Hvis man da spiser mine billeder sammen med de ord, de serveres med.

Men de der gode dage. Det er jo netop der lysten, glæden og overskuddet driver af mig. De dage smilet i øjet, finder vej til kameraet og instagramvenlige billeder trylles frem. Jeg bliver ikke glad af at tage billeder. Jeg tager billeder fordi jeg allerede er glad! Derfor er billedet blevet til med glæde, og vil for altid frembringe netop det hos mig. Den visuelle type her, kan næsten kun erindre gennem billeder. Og jeg er så hamrende bange for at glemme! Fordi jeg glemmer!

torsdag den 14. juli 2016

Noget at glæde sig til


Alt drejede sig i lang tid om Roskilde. Der var en del løse ender, der skulle mødes i sidste ende. Til sidst kunne jeg ikke gøre andet end lukke øjnene, holde vejret og håbe på, at ting faldt i hak. Og det gjorde de sgu!

mandag den 20. juni 2016

Spisekøkken med Chello


Det var slet ikke holdbart med køkken uden spiseplads, og jeg har udtænkt endnu et projekt at den mere omfattende karrakter. Altanbordet må gøre arbejdet så længe, og det går så udemærket!

søndag den 19. juni 2016

Fri fra mit barn, ja tak

Man må ikke sige, at man holder fri fra sit barn, så løfter nogen pegefingeren. Man elsker sit barn ubetinget, men jeg er ikke enig i at man SKAL elske at være sammen med sit barn altid altid altid. Ingen kan jo holde ud at tilbringe samtlige timer i døgnet med et andet menneske, det samme menneske?

onsdag den 8. juni 2016

Inde i mig er der et ret sejt menneske, der kommer frem efter 8 timers søvn

En nat uden barn. En nat med 8 timers søvn!

En meget aktiv formiddag. Den ene hånd skiftede sengetøj, den anden vaskede op, med den tredje lavede jeg morgenmad, mens jeg sms’ede med den 4. Vild mortype når alle hænderne bliver frie. Dagen der fulgte, var bare rigtig rar. Smukt selskab et hemmeligt sted.

søndag den 5. juni 2016

Har slet ikke lært det endnu, hvad jeg gør af mig selv, når andre henter mit barn

Jeg har en dreng, der er glad i sin børnehave. En aflevering går som regel ud på, at ungen løber ind på stuen, går i gang med en leg, får en farvel krammer. Derefter går jeg baglæns ud af stuen, mens jeg vinker, for lige at sikre mig, at han har set at jeg går. Men han er allerede fordybet i legen og kigger ikke yderligere op. Absolut den rareste fremgangsmåde, når barnet skal overdrages i andres varetægt.

søndag den 29. maj 2016

Den lille Marie

- Mor syng den godnatsang, mormor har sunget for dig. 

Jeg kan høre hendes stemme, der har sunget den sang for mig hundredevis af gange. Min helt egen godnatsang. Det giver en knude i maven. Savnet. Upraktisk at det lige er i den skrøbelige puttestund, det skal komme op. Altså. Der fortsættes med bævende stemme. 

onsdag den 25. maj 2016

Køkkenrenovering del 2




Malingen var fundet frem, der var dækket af og jeg havde taget en beslutning om at lappe den lille stump brune og blå glasvæv der tittede frem efter udskiftningen af køkkenoverskab til mindre og ældre model. Klokken var 21, men det burde lade sig gøre, inden jeg skulle ligge i min seng. Men det gik ikke. Glasvævet sad faktisk ikke fast. Det var simpelthen ikke muligt for mig at påbegynde så sjusket handling, så jeg stak hovedet under armen og begyndte at hive lortet ned.