fredag den 5. februar 2016

At slette en fortid, næsten

Der er ting fra min fortid, der ikke hører hjemme på nettet. Gale mænd og den slag. Mange gamle indlæg er slettet. Ingen skal hænges ud. Og jeg kaster lidt op i min egen mund over hvor ordentlig jeg har været. 

Jeg har her ævlet om nogle ting fra min fortid, og at det netop er fortid, og pænt ligegyldige for mig nu. Og det føles som en evighed siden jeg har skænket ham en tanke, den gale mand. Ham der er genetisk beslægtet til min unge. Heldigvis ser det ud til, at det eneste ungen har arvet fra ham er hans pæne tænder, og det er egentlig en ok deal, for ingen gider arve det rod der kostede mig ca 4 x livstid på tandreguleringsklinikken.

Men jeg sidder lige og skænker ham en lille tanke, bare for en ganske kort stund. I programmet "Min forelskelse til skræk og advarsel" der blev sendt på DR3 i onsdag, blev jeg konfronteret med min fremtid, som den ville have set ud. BANG det ramte altså lige. Hør Charlottes historie! På alle måder er vores historier ens.


Jeg var bare bedre til at flytte mig!
Det var lige dagens dramatiske indslag.. Hospitals-toilet-fuck-spejl-selfien var egentlig kun tiltænkt hende veninden der sender mig billeder af afføring og opkast, men kan måske veje lidt op for al den alvor.

tirsdag den 2. februar 2016

Tinderpause


Jeg er nødt til at stå solidt på begge mine fødder. Jeg skal ikke læne mig op ad nogen. Hvis der står en ved siden af mig, og jeg bare hviler hånden lidt på en skulder, står jeg heller ikke helt fast hvor jeg skal. 


Småpoetisk syntes min veninde... Jeg har den sidste tid trukket stikket i forhold til mænd. Underligt, men nødvendigt. Min tid bruges hos familien.

Som kompensation har jeg trillet igennem Gakkoteket hos Amarorama. Til at lægge en dæmper på de værste tinder-abstinenser... Kort fortalt er det historier om virkeligt sære mænd og alle undskyldningerne, mavefornemmelserne der ikke bliver lyttet til, tegnene der bliver overset. Ok underholdning!

Jeg tror jeg har været heldig på den famøse datingapp. For jeg synes næsten kun jeg er stødt ind i spændende, søde og rigtig ordentlige mænd. Men der har altså også været et par tosser.

Man burde lave et offentligt gakkotek over de aller værste tilfælde. Søstersolidaritet! Med et tilhørende valideringsikon til tinder. Ikke at det er forbudt at køre med flere på en gang eller kun at være ude efter løse forhold, så længe man ikke går og bilder folk andre ting ind. Det er altså der, det bliver problematisk. Hvis man har en kæreste, samtidig med man har et par kærester mere og den slags. 

Mon Tinder ville overleve, hvis der blev indført mulighed for gensidig feedback, hver gang man unmatchede? Ligesom på Trendsales. Grøn, gul eller rød smiley med mulighed for at efterlade kommentar på max 100 tegn... Der er nok en del typer, der ikke kunne administrere den mulighed.

Personligt er jeg kun stødt ind i en enkelt rød, og en enkelt gul. Har jeg været heldig, god til at navigere udenom tosserne, eller er jeg bare naiv og tror på det gode i folk?

Ovenstående system ville selvfølgelig også have den konsekvens, at antallet af tidligere match ville blive offentligt, og det er der jo ingen der har lyst til at vise nogen.

mandag den 1. februar 2016

Børn og døden



Skal vi ringe til mormor

Nej skat, det kan vi ikke. Mormor kan ikke snakke telefon fordi hun er gammel og syg og træt.

Mormor er gammel og syg og træt og sød.

Ja, hun er også sød, og du er sød!

Vi var hos mormor på hobsitalet.

Mormor er gammel og syg og træt, og så kan hun ikke bo hjemme der hvor mormor bor. Så nu bor hun på hospitalet hvor vi har været ude på besøg.

Ja...

Når man er gammel og syg og træt og ikke længere kan bo på hospitalet, så skal man bo oppe på en stjerne.

Der er vand på din kind mor.

Mor er lidt ked af det lige nu skat, og lige om lidt er jeg glad igen. Man bliver altid glad igen! Mormor skal snart bo oppe på stjernen, og mor bliver ked af det, for der kan vi ikke længere besøge mormor.

Du blev lige ked af det. Er du glad igen nu?

Ja skat nu er vi glade

søndag den 3. januar 2016

FoMO? At holde nytår en slags alene

Teknisk set var jeg ikke alene. Ungen var jo hjemme. Det tæller bare ikke helt. Nogen mener nytår er sådan en fest. Jeg mener ikke så meget. Husker ikke en nytårsaften der har været super fed nogensinde. Husker mange andre sindsygt fede fester, og fællesnævneren er vist, at forventningerne har været ikke eksisterende, og de gode aftener har fået lov til at opstå. Forventninger dræber.

Men jeg troede alligevel, jeg ville blive ramt af FoMO. Og så gjorde jeg det slet ikke. Vi havde jo fejret eftermiddagsnytår hos min mor.

Da drengen var puttet, åbnede jeg en juleøl, lavede lidt god mad til mig selv, ledte forgæves efter en film jeg gad se. Men drengen vågnede af fyrværkeriet lidt før midnat.

Vi lagde os til at sove samme, og jeg havde det så fint med at sove 23.30 - vi var trætte efter en god dag, der netop havde fået lov til at opstå spontant. Der var ikke et behov for at være vågne ved midnat, hvis jeg bare kunne ligge og sove i ske med den lille mand.

Men måtte opgive! Efter eftermiddagens introduktion til "fallakeri" var han totalt klar over hvad det var han gik glip af. Så vi rullede gardinet op, tændte tv'et og så 90-års fødselsdag. Og det skal man altså lige huske at gøre med sin knap 3-årrige hvis man har sådan en. Priceless!
Vi så rådhusuret slå de første slag, og pakkede os så ind i uldtæpper, satte os ved vinduet og nød udsigten og fyrværkeriet. Intet jeg gik glip af, der kunne slå det!

Men fuck - så gad ungen bare ikke sove derefter. Vi måtte endda op og lave mad og jeg havde bare IKKE sove vel. På en eller anden måde faldt han i søvn til sidst.

lørdag den 2. januar 2016

Når det også er godt

Det er ikke altid det lige lykkes, det med at lade de gode ting fylde, selv i svære stunder. Når det så gør, kan det godt tåle en gentagelse. Her er min instapost fra den sidste dag i 2015.


Årets sidste dag har allerede en særlig plads i mit hjerte. 
Jeg ligger nu med sovende og efterhånden lidt svedig dreng på mit bryst. Han er mit hjerteslag! Hold nu kæft hvor jeg elsker ham. Når han sover! OG har sovet perfekt lur mens mortypen gik tur i det skønneste vejr, med den dejligste dame i telefonen.
 Vi gik hele vejen til mormor på ydre frb, og endte med at fejre eftermiddagsnytår da min bror + kæreste kom med champagne. Og ungen fik set "falakeri, det siger bang" - men vigtigst af alt var det, at kunne være hos dig mor. Når det kan være som i dag, så er der stadig i den grad noget at holde fast i! Det her gider vi jo godt!


Og se lige det her svar fra min rimelig seje mor!